Vi er fagnørder

Og stolte af det! Vi har mere end 30 års erfaring i VVS branchen.

Faguddannet kundeservice

Vores uddannede VVS-montører sidder klar til at rådgive dig.

14 dages returret

Din sikkerhed på nettet.
Vi bytter gerne med et smil.

Indhent tilbud!

Jo mere du handler for, desto bedre bliver din pris

_________________________

Telefon åbningstider:

Man til fre kl. 11 - 13

Tlf: 7025 2222

Skriv til os: info@vvsnetsalg.dk

_________________________

Venligst vær opmærksom:

Vi oplever i øjeblikket forlænget leveringstid på udvalgte produkter fra GROHE i farven "brushed cool sunrise" (guld). Kontakt os meget gerne for yderligere information, inden der foretages et køb.

Døjer du med tilstoppede afløb?

12. Oktober 2014
De fleste har prøvet at have et tilstoppet afløb i vasken. Hår, fedt m.m. stopper afløbet til og vandet får sværere og sværere ved at finde vej til afløbet. Heldigvis er det ret nemt at slippe for problemet. Læs med i denne artikel og find ud af hvordan.
Madrester, fedt, hår og meget andet bliver dagligt skyllet ud gennem afløbet i vasken. Efterhånden sætter mere og mere af disse ting sig fast som propper og gør man ikke noget ved det, stopper afløbet med tiden helt til. Det kan man undgå, hvis man følger nogle enkle råd. 

I køkkenet skal man først og fremmest undgå at skylle fedtrester ud i vasken. Det kan være det overskydende fedt fra stegningen af bøffer på panden eller fedtet fra kyllingen, der har været en tur i ovnen. Gør det i stedet til en vane, at disse fedtrester hældes i fx tomme mælkekartoner, som kan komme i skraldespanden, når fedtet er kølet af. Man kan også lade fedtet blive koldt i panden, for derefter af skrabe det direkte i skraldespanden. Man kan nok ikke helt undgå at skylle fedt ud i afløbet. Derfor er det en god idé, at forebygge propperne det man kan. Det gøres nemmest ved med jævne mellemrum at hælde en kande kogende vand eller to i afløbet. På den måde opløses propperne, inden de for alvor kommer til at genere. 

På badeværelset kan man også tage sine forholdsregler, så propperne i afløbet kan undgås. I brusekabinen er det især hår og sæberester, der forårsager et tilstoppet afløb. Når man har været i bad, er det derfor en god idé, at fjerne hårrester fra risten, så de ikke bliver skyllet ud i afløbet. Samtidig kan kogende vand også her med jævne mellemrum gøre underværker. 

Hvis først vandlåsen er stoppet til, kan en svupper ofte afhjælpe problemet. Fyld lidt vand i vasken og hold en fugtig klud over overløbsventilen. Pump nu nogle gange med svupperen over afløbet. Er det ikke tilstrækkeligt, er det vandlåsen under vasken, man skal have fat i. Det er ret enkelt at skille den af, så man kan få den renset. I en af vores gør-det-selv vidoer viser vi, hvordan man skifter en vandlås. Du kan se videoen her

Hvis disse råd ikke afhjælper problemet, kan man ty til afløbsrens. Følg anvisningerne på flasken nøje, da der er tale om et stærkt ætsende stof.

TIP: Hvis det lugter fra afløbet, så prøv med følgende trick. Hæld bagepulver i afløbet og lidt eddike oveni. Lad blandingen stå og boble et stykke tid og skyl så efter med vand. Det efterlader dit afløb velduftende igen.