Vi er fagnørder

Og stolte af det! Vi har mere end 30 års erfaring i VVS branchen.

Faguddannet kundeservice

Vores uddannede VVS-montør sidder klar til at rådgive dig.

14 dages returret

Din sikkerhed på nettet.
Vi bytter med et smil.

_________________________

Telefon åbningstider:

Man til fre kl. 11 - 13

Tlf: 7025 2222

Skriv til os: info@vvsnetsalg.dk

Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, så kontakt vores kundeservice på 70 25 22 22.

  • Hvad er et berøringsfrit armatur?

    De seneste år er de berøringsfrie vandhaner blevet meget populære. En sensor åbner automatisk for vandet, når blot du fører hånden hen foran vandhanen. Vandet lukker, når du fjerner hånden igen.
    De berøringsfrie armaturer er derfor vandbesparende og nemme at rengøre. Da det ikke er nødvendigt at røre ved vandhanen, er hygiejnen også helt i top.

     

  • Hvad er forskellen på et-grebs og to-grebs armatur?

    På et to-grebs armatur er der et greb til koldt vand og et greb til varmt vand. På et et-grebs armatur foregår reguleringen af koldt og varmt vand i samme greb.

  • Hvad er forskellen på et køkkenarmatur og et håndvaskearmatur?

    En køkkenvandhane har oftest en længere tud end et håndvaskarmatur. Tuden kan samtidig bevæges fra side til side.

  • Må man selv udskifte sit køkkenarmatur?

    Ja, det må du gerne. Hovedreglen er, at du må ændre på alt det, der sidder efter de små haner under vasken. Har du brug for at ændre på rørføringer og installationer i væggen, skal du til gengæld have fat i en VVS-installatør.

  • Hvad er en keramisk indsats i en vandhane?

    Indsatsen/pakningen, også kaldet kartushen, styrer vandtrykket når du åbner og lukker for vandhanen. En kartushe er mere holdbar end de traditionelle pakninger. Hvis vandhanen begynder at dryppe, er det tid til at skifte denne indsats. 
  • Følger kobberrør/flexslanger med til et køkkenarmatur?

    Ja, det gør der. De er som oftest monteret fra fabrikken. I enkelte tilfælde medfølger de dog i løsvægt og skal skrues fast af kunden. Der medfølger desuden altid monteringsbeslag til vandhanen.
    For at tilkoble armaturet skal der tilkøbes omløbere mellem kobberrør/flexslanger på armaturet og den vandinstallation, man har i huset. Du skal bruge 1/2 x 10mm eller 3/8 x 10mm omløbere. Ofte sidder der dog omløbere på flexslangerne fra producenten, hvilket  i langt de fleste tilfælde er 3/8 x 10mm. Hvis man har brug for at skrue disse omløberne fast til et 1/2 x 10mm gevind, skal der tilkøbes 2 stk. overgange/reduktioner.
    Se under de relaterede varer ved armaturet for at finde de rigtige omløbere.

     

  • Hvad er en udtrækstud?

    Tuden kan trækkes ud af armaturet og derved bruges hvor i vasken det ønskes. Udtrækstude laves mest til køkkenarmaturer, hvor det kan være skønt at bruge ved madlavning eller rengørring.

  • Hvad betyder soft closing?

    Det er en funktion, der gør, at vandhanen lukkes med en anelse forsinkelse. Rørene skånes for trykstød, hvilket forlænger levetiden for både vandhane og rørinstallationer.