Vi er fagnørder

Og stolte af det! Vi har mere end 30 års erfaring i VVS branchen.

Faguddannet kundeservice

Vores uddannede VVS-montør sidder klar til at rådgive dig.

14 dages returret

Din sikkerhed på nettet.
Vi bytter med et smil.

_________________________

Telefon åbningstider:

Man til fre kl. 11 - 13

Tlf: 7025 2222

Skriv til os: info@vvsnetsalg.dk

Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, så kontakt vores kundeservice på 70 25 22 22.

  • Skal jeg have tilladelse til at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding?

    Et luftbaseret ventilationsanlæg med varmegenvinding kan opsættes uden tilladelse. Derimod skal et jordvarmeanlæg godkendes af kommunen.
  • Hvor meget fylder et genvindingsanlæg?

    Størrelsen afhænger af hvilket anlæg du vælger. De største anlæg er på størrelse med et højskab og kan placeres i dit bryggers, teknikrum eller i en kælder. De lidt mindre anlæg kan placeres på loftet eller hænges på væggen i bryggerset.

  • Hvor meget larmer et genvindingsanlæg?

    Støjen fra et ventilationsanlæg afhænger af, om det er med hhv. aktiv eller passiv genvinding. Ventilationsanlæg med veksler støjer generelt set lidt mindre end anlæg med en varmepumpe. Et anlæg med varmepumpe støjer typisk ikke mere end et køle/fryseskab.  

  • Hjælper et ventilationsanlæg med genvinding, hvis jeg har allergi?

    Med et ventilationsanlæg forbedres indeklimaet og de fleste mennesker med allergi oplever betydelige forbedringer, efter at have installeret et sådan anlæg. Der kan desuden monteres pollenfilter på mange af de anlæg, vi fører her hos VVSnetsalg.dk, så du påvirkes mindst muligt, når du opholder dig i hjemmet.

  • Kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding forbedre mit indeklima?

    Når vi går i bad, laver mad eller vasker tøj afgives der fugt til luften i huset. Samtidig afgiver et menneske ca. to liter væske i døgnet gennem sved og ånde. Disse ting er med til at skabe et dårligt indeklima i vores boliger. Et ventilationsanlæg fjerner støvpartikler og fugt og tilfører boligen frisk luft hele dagen. Det bevirker at luftfugtigheden sænkes, hvilket bl.a. er en fordel i forhold til husstøvmider, som ikke kan overleve ved lav luftfugtighed. Husstøvmider er en af de hyppigste årsager til allergi.
  • Kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding installeres i alle slags boliger?


    Ja, det kan det. Der skal dog tages hensyn til boligens isolering, om der er brændeovn og hvilken opvarmningsform der tidligere er brugt. Vi anbefaler derfor, at du får rådgivning fra fagfolk, så du får et ventilationsanlæg, der passer til dine behov.

  • Er et ventilationsanlæg med varmegenvinding det samme som en varmepumpe?

    Nej, det er det ikke. En varmepumpe kan tilsluttes et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Hvor et ventilationssystem med varmegenvinding overfører varme fra den gamle luft i huset til ny indsugningsluft, kan en varmepumpe overføre varmen til fx brugsvandet i huset. 



  • Hvad er aktiv varmegenvinding?

    En aktiv varmegenvinding foregår via en varmepumpe. Til forskel fra et genvindingsanlæg, hvor den varme luft fra huset ledes forbi den kolde friske luft udefra og energien dermed overføres "passivt", tilføres der i en varmepumpe strøm til en kompressor, som dermed "aktivt" udnytter energien i luft, der ledes gennem varmepumpen.
    Aktiv varmegenvinding er optimalt i flere sammenhænge, blandt andet fordi varmepumpen kan kombineres med produktionen af brugsvandet til boligen.  

  • Hvad er passiv varmegenvinding?

    Ved en passiv varmegenvinding sker varmeoverførslen uden tilførsel af ekstra energi. Det er alene varmen i den gamle luft, der suges ud af huset, der sørger for opvarmningen af den nye friske luft, som anlægget blæser ind igen. Overførslen sker inde i varmeveksleren.
  • Hvordan fungerer et ventilationsanlæg med varmegenvinding?

    Et ventilationsanlæg med varmegenvinding suger varm, fugtig og energiholdig luft ud fra huset og udnytter energien til opvarmning af den friske luft, som anlægger blæser ind i huset.
    Overførslen af energi sker i en varmeveksler, hvor den gamle varme luft ledes forbi den nye friske luft, hvorved energien og derved varmen overføres. 
    En varmeveksler kan være en modstrømsveksler (passiv genvinding) eller en varmepumpe (aktiv genvinding). 

  • Hvad er varmegenvinding?

    Varmegenvinding er betegnelsen for et avanceret ventilationsanlæg, der genbruger den varme, der allerede er i huset. Anlægget suger luft ud af huset og erstatter det med frisk luft udefra. Ved at lade de to luftstrømme passere tæt forbi hinanden, overføres varmen fra husets luft til den kølige luft udefra. På den måde sparer man på varmen, ved at "genbruge" den varme, der allerede er i huset. Samtidig ventileres boligen, så indeklimaet bliver bedre.
    Det hele sker i en såkaldt varmeveksler. Den bygges ind i en kasse på størrelse med et lille køleskab og placeres normalt på loftet. Luften suges ind og ud gennem rør i husets vægge og tag.